Nyhedsbrev
Så blev det officielt. Restaurant Alf, som vi besøger på næste lørdag den 28. september, er blevet kåret til “Byens Bedste Nye Restaurant 2024”.
Vi ønsker Malte, Jeppe og resten af holdet stort tillykke og glæder os til en skøn lørdag eftermiddag, hvor der stadig er pladser.
Restaurant Alf
For under et halvt år siden åbnede Restaurant Alf på Gammel Kongevej 86A. Nu inviterer vi, nærmere bestemt den 28. september kl. 13:00, til en lille frokostsmagning.
Vi skal se hvad det er, som allerede har givet restauranten en masse god omtale og sågar prisen som Byens Bedste Nye Restaurant i Berlingskes store bedømmelse.
Malte Sørensen, blandt venner kaldet Alf, kommer fra et job som køkkenchef på Bo Bechs nu hedengange Geist. Herefter drog han en tur til Paris og styrede gryderne på det meget hippe bistrokøkken Septime.
Erfaringerne er samlet og sammen med vennen og tidligere kollega Jeppe Nørfeldt, har de nu slået dørene op til Alf. En moderne bistro, hvor snegle og moules frites er skiftet ud med brisler og grillede ærter.
Vi har aftalt en hyggelig frokost hos drengene, hvor vi smager 8 overvejende franske vine, til Maltes smagsrige og delevenlige retter, serveret i 4 serveringer.
Pris 850,00kr
Le Papillons Vinrejse 2024
I sidste uge, var vi endnu engang afsted med en masse gode kunder og venner, på Le Papillons årlige vinrejse. Med Per Bach som rejseleder, Marc som assistent og endelig Sanne og Frank som support, besøgte vi vores gode producenter i Mâcon og Côtes du Rhône.
Foruden at lære en masse om områderne, druerne, teknikkerne og høståret 2024, kommer vi også tæt på dem der laver vores vine – deres filosofier, deres tanker og sågar deres familieforhold.
Endelig bliver der også tid til at besøge nogle af store etablerede producenter i området, samt et par små helt nye, der ikke eksporterer til Danmark – for man ved aldrig hvor og hvornår den næste skat, pludselig dukker op.
Vi takker for seks gode dage med mad, vin og gode stunder. Billederne kommer snart på hjemmesiden.
Bliver du fristet? Man kan altid skrive sig op til næste års tur via mail, så vil vi kontakte jer når planlægningen går i gang og destinationen og datoerne er fundet.
Vi har også samlet en lille æske med lidt godt fra turen – skulle man have lyst til at smage sig gennem en light udgave af vores lille rejse.
2022 Mâcon-Solutré-Pouilly Blanc, Domaine Romanin 135,00kr
2022 Tavel Rosé, Chateau Trinquevedel 125,00kr
2021 Crôzes-Hermitage “Cuvée Particuliere” Rouge, Domaine Remizieres 165,00kr
2022 Côtes du Rhône Rouge, Domaine Sainte Anne 95,00kr
2022 Vacqueyras “Cuvée Hostellerie”, Domaine La Garrigue 180,00kr
2013 Chateauneuf du Pape, Domaine la Destinée 310,00kr
Pris for én af hver
I alt 6 stk. 900,00kr
Øvrige smagninger i 2024:
25. oktober, Portvinssmagning på Restaurant Arti’kok. Den traditionsrige efterårssmagning, hvor vi smager portvin gennem hele middagen.
5. november, Trøffel- og Winemakers middag hos Enomania med besøg af Enzo Boglietti fra Barolo i Piemonte.
Og endelig 10. november, Årets Vinfestival hos SOHO i Kødbyen, hvor vi præsenterer mere end 45 vine fra kælderen.
Tilmelding eller bestilling på:
info@le-papillon.dk
Sanne: 21 79 00 43
Frank: 30 94 13 71
Marc: 26 39 06 89
Vinhilsner
Sanne, Frank & Marc