Nyhedsbrev
Vi håber at du og dine har nydt, og måske fortsat nyder, sommer og ferietid. Vi er vendt tilbage til den gode hverdag og deler derfor nyt om de kommende smagninger – Bourgognesmagningen i særdeleshed.
Smagning i caféen på Statens Museum for Kunst
Den 2. september tager vi på Statens Museum for Kunst og vi håber at I vil med. Museet har kun aftenåbent på onsdage og kun til klokken 20:00.
Derfor forsøger vi os, i samarbejde med Marcs kollegaer på hele Danmarks Nationalgalleri, med et lidt nyt format.
Smagningen starter klokken 17:45 i museets café, Magnolia. Her vil vi ved langborde få serveret snacks, en hovedret, samt dessert og kaffe. Vi smager fire vine dertil, alle fra Bourgogneproducenten, Domaine Dubois.
Til caféen er der gratis entré.
Har man lyst til at være en smule kulturel, starter vi andre dog allerede kl. 17:00 med den splinternye udstilling, Parterapi – Samfundet på Briksen, hvor fire kunstnerduoer arbejder sammen for at undersøge samarbejdets kunst og fællesskabets udfordringer.
Menuen bliver til i endnu et samarbejde, nemlig med den bornholmskfødte Køkkenchef, Tim Güth Kurell, som tidligere har stået i spidsen for Feed Bistro og Kaptajn. Han lytter måske også lidt til ejer, den tidligere Michelinkok, Lasse Askov, som også har haft en finger med i spillet, når vi tidligere har besøgt Glyptoteket, Restaurant Alf og selvfølgelig Kombo i Kødbyen.
Formatet er altså i denne omgang lidt kortere, så vi holder os indenforåbningstiderne, men så er der også god tid til at nå hjem til de sene nyheder.
Smagning og middag i Magnolia Pris 500,00kr
Tur i udstlling, efterfulgt af smagning og middag i Magnolia Pris 595,00kr
Bourgognesmagning
I år har vi valgt at skubbe vores traditionsrige smagning til efteråret, samt flytte lokation til altid fantastiske Sans Souci 1902 på Madvigs Allé 15, Frederiksberg.
Køkkenchef Christoffer Brink og hans hold har før taget godt imod os ved smagninger, så vi glæder os endnu engang til et genbesøg fredag den 23. oktober kl. 18:30. Her bydes der på frankofile snacks, fire gedigene retter og en god kop kaffe at slutte af på.
Vi supplerer med 8 vine fra vores Bourgogneproducenter Roger Belland, Domaine Dubois, Domaine Arnoux, Frederic Leprince, Christophe Camu og Domaine Romanin.
Der vil være vine fra Chablis, Pouilly-Fuissé, Côte de Nuits og Côte de Beaune – flere med 1er Cru status.
Vi glæder os til at se jer alle og til en hyggelig aften!
Pris 1.150,00kr
Vi vender tilbage senere med info på flere smagninger, som foruden årets vinfestival, også tæller en portvinssmagning og forhåbentlig en winemakers dinner med trøfler. Følg med!
Tilmelding eller bestilling på:
info@le-papillon.dk
Sanne: 21 79 00 43
Frank: 30 94 13 71
Marc: 26 39 06 89
Vinhilsner
Sanne, Frank & Marc

