Vinrejse Priorat, Montsant & Terra Alta 2023
2020-turen blev udskudt til slutningen af 2021 grundet corona – og i forlængelse af det, blev den næste tur også udskudt en smule. Men afsted kom vi! Med fly til Barcelona i foråret 2023.
Herfra gik køreturen sydpå gennem Cava-landet Penedès, inden ankomst til Falset i vinområdet Montsant. Naboområderne Terra Alta, Tarragona og selvfølgelig Priorat blev udforsket og vi smagte masser af hvid- og rødvine, samt sågar vermouth.
_________________________________________________________________________________________
Vinrejse Champagne & Bourgogne 2021
På bagkanten af epidemien fik vi endelig gennemført vinrejsen til Champagne og Bourgogne i efteråret 2021. Vi landede i Paris og brugte herfra de første to dage i Epernay i Champagne.
Herfra gik turen sydover, med stop i Chablis og videre til Beaune i hjertet af Côte d’Or.
Her smagte vi Chardonnay og Pinot Noir i tre dage, før turen endelig gik via et kort stop i Arbois, Jura til lufthavnen i Geneve.
__________________________________________________________________________________
Vinrejse Piemonte 2019
Vinturen i 2019 gik til Piemonte. Vi var ikke så heldige med vejret – det var vi til gengæld med det der kom i vores glas.
Vi fik en ny hvidvinsproducent fra Gavi og besøgte desuden vores eksisterende producenter i både Ghemme, Gattinara, Roero, Barbaresco og selvfølgelig Barolo.