Kategoriarkiv: Agricola Falset-Marcá – Montsant

Ètim – Montsant

 

Ètim er fællesnavnet for sammenslutningen af de to kooperativer i nabobyerne Falset og Marcà. Landsbyerne ligger i det bjergrige vinområde Montsant, der omslutter det noget mere kendte Priorat.
Begge vinområder ligger i Katalonien, ca. halvanden times køretur sydvest for Barcelona.
Ètim grundlægges med kooperativet i Marcà i 1912 og kooperativet i Falset i 1917. Her gik bønderne sammen, for i fællesskab at dyrke jorden, producere vinen og endelig sælge den – først lokalt. Siden globalt. Idéen med et andelsforetagende som et kooperativ var at understøtte de enkelte bønder og deres familier, i et affolket og fattigt område. Bevægelsen blev kun styrket efter Den Spanske Borgerkrig, der næsten truede med at slette disse byer fra landkortet.
Ètim råder over en af Kataloniens kendte Vinkatedraler, som blev opført af bønderne selv, under kyndig vejledning af arkitekt Cèsar Martinelli y Brunet, en af Gaudis diciple, som var født i området. Han brugte sin arkitekteksamen i 1916 til at bidrage til lokalsamfundet og det imponerende bygningsværk, som stadig står velholdt den dag i dag.
Siden 1999 har kooperativerne Falset og Marcà været samlet under navnet Ètim. De producerer årligt næsten en million flasker. Vinene ligner til dem man kender fra Priorat – måske en kende køligere i stilen. Og til den halve pris.
Besøg Ètim her.

4_1417_117

2024 L´Antull
Land: Spanien
Område: 
Montsant
Drue(r): 60 % Grenache Blanc, 40 % Macabeo
Note:
Hvid vin på områdets vigtigste drue Grenache Blanc, samt den mere aromatiske Cava-drue Macabeo. Druerne vinificeres hver for sig og lagrer sammen i 4-6 måneder på franske egefade inden den frigives.
100,00
2023 El Joc
Land: 
Spanien
Område: 
Montsant
Drue(r):
Grenache, Carignan, Cabernet Sauvignon, Merlot
Note:
El Joc er kooperativets unge vin. Den friske der skal nydes i store slurke i store glas. Druerne vinificeres hver for sig, før de sammenstilkes på ståltanke og gøres klar til frigivelse.
  85,00
2021 Old Wine Grenache
Land: 
Spanien
Område: 
Montsant
Drue(r):
Grenache
Note:
Vin fra gamle stokke af druen Grenache. Macereres og lagrer herefter 18 måneder på franske fade.
140,00
 
2021 Ètim L´Origen
Land: 
Spanien
Område: 
Montsant
Drue(r):
Grenache
Note:
Vin fra særligt udvalgte og gamle stokke af druen Grenache. Macereres og lagrer herefter 18 måneder på franske fade.
160,00
Tardana Negra Sinestèsics    0,5l
Land: 
Spanien
Område: 
Montsant
Drue(r):
Grenache
Note:
Senhøstet Grenache, der får lov til at hænge på stokkene til de er rosiner i slutningen af oktober. Druerne afgiver meget lidt most, som er meget sød. Vinen lagrer på franske fade i 4-6 måneder.
115,00
   
Ètim Ranci
Land: 
Spanien
Område: 
Montsant
Drue(r):
Grenache, Carignan
Note:
Områdets to vigtigste druer plukkes og gæres, Herefter hældes mosten på flakoner, der stilles op på vineriets tag i sol, blæst og regn. Vinen tappes løbende fra flakonerne, som efterfølgende genopfyldes med frisk vin. Et såkaldt solera-system, som vi kender fra Sherry. Smagen bliver også derhen af – oxideret og frisk. Men her blot på røde druer og ikke den hvide Palomino. En ægte catalansk klassiker.
00.00